5 gode film med dyr på Viaplay

Dette gæsteindlæg er skrevet af Sander Grønlund, der ejer og driver webshoppen SecurePet.dk, der forhandler GPS-enheder til hunde og katte.

Elsker du også film med dyr, og står du og mangler lidt inspiration til, hvad du skal se som den næste film, kan det være, at du vil blive inspireret af denne lille liste, som jeg har fundet frem til dig her.

Fælles for alle filmene er, at der er dyr med i hovedrollerne, eller at dyr spiller en stor rolle i filmen. Derudover kan de alle sammen findes hos Viaplay, hvis du godt kunne tænke dig at se dem. Overvej eventuelt at gøre brug af den 30-dages gratis prøveperiode, som du kan få derinde. Du kan tilmelde dig Viaplays 30 gratis dage via linket her.

Super Buddies

Her er der en ny-klassiker, som selv de mindste kan være med til at se. Super Buddies er en film fra Disney, der er opfølger til Space Buddies, som i den grad også kan anbefales. Her er der fart over feltet, når super-hundene gør hvad de kan for at redde dagen!

The Million Dollar Duck

The Million Dollar Duck er en amerikansk komediefilm fra 1971, så vi er nogle år tilbage i tiden. Denne er også produceret af Disney, og historien er baseret på en and, der kan lægge guldæg. Hvad der ellers sker, vil jeg ikke røbe for dig. Den er en smule til den gakkede side, men stadig et kig værd, hvis du er til anderledes film.

Kæledyrenes Hemmelige Liv

Elsker du animationsfilm, så kan jeg også anbefale Kæledyrenes Hemmelige Liv, der for nylig også blev lagt op på Viaplay. En sød film, der giver os et indblik i, hvad vores kæledyr kan rende rundt og lave, når vi vender ryggen til dem. Den er fra 2016, og den er markeret med en aldersgrænse på 7 år.

Fartstriber

Hvis du endnu ikke har set den, så er Fartstriber også en rigtig hyggelig familiefilm, som både børn og voksne kan se sammen. Det handler om en zebra, der vokser i troen om, at han er en væddeløbshest. Hold på pels og striber, for der kommer fart på!

Mighty Joe Young

Hvis du har set King Kong, hvilket du sikkert har, bør du heller ikke snyde dig selv for at se denne her sene 90’er Disney klassiker, Mighty Joe Young. Gorillaen Joe agerer hovedrollen i denne hyggelige familie-actionfilm fra 1998. Læn dig tilbage og bliv godt underholdt.

About the author

admin

View all posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *